CASE: Containere med lagertanke til Kemira
ALPHA Containers mærker en øget efterspørgsel efter specialindrettede containere og oplever i højere grad, at containere bruges på nye måder. Kemira er en global kemikaliekoncern, der blandt andet producerer kemikalier til vandbehandling. De har nu modtaget high cube-containere på både 20 og 40 fod.
Containerne har sidenhen fået indbygget kemikalietank med niveaumåler, opsamlingskar, doseringspumpe, eltavle, varme og nødbruser, hvilket vil sige, at containerne på sikker vis kan opbevare og dosere koagulanter eller anden kemi til vandbehandling.
SPECIALBYGGEDE CONTAINERE I TOPKVALITET
ALPHA Containers’ store udvalg af containere sikrer, at man som kunde kan få opfyldt sine behov og ønsker, og det er noget, som Bo Vilhelmsen, der arbejder med salgssupport i Kemira, har bidt mærke i:
“Samarbejdet med ALPHA har fungeret godt. Ud fra Kemiras præferencer for farve og størrelse tilbyder ALPHA den container, man skal bruge, og herefter har alt fungeret upåklageligt fra ordreafgivelse til levering af containerne,” fortæller Bo Vilhelmsen.
Man kan som kunde altid forvente, at ALPHA Containers sætter kvalitet i højsædet og sørger for at hjælpe kunden på rette vej. For eksempel i forhold til at vælge type af container, mål og andet, som ikke altid er ligetil for alle og enhver.
ALPHA Containers har en omfattende ekspertise inden for specialindrettede containere og har leveret containere til alt fra ungdomsboliger til laboratorier. Den generelle indstilling hos ALPHA Containers er, at der stort set ikke er nogen begrænsninger for, hvad man kan bruge en container til. Derfor er der blandt medarbejderne en stor åbenhed over for alle former for brug af containere. ALPHA Containers når ud til et bredt kundesegment, som har flere forskellige formål med at bruge containere.
”Hos ALPHA Containers er vi stolte af at kunne levere containere til stort set alle formål og brancher. Det er en fornøjelse at se, at brug af containere nytænkes, så containere kan bruges på forskellig vis og skabe værdi for flere erhverv på en nyttig måde,” fortæller Tina Ruskjær, der er direktør for ALPHA Containers.
EKSTRA RUMMELIGE HIGH CUBE-CONTAINERE
Det kan ofte være besværligt at specialindrette en container, der har standardmål. Det er blandt andet årsagen til, at Kemira har valgt at benytte sig af de mere rummelige high cube-containere. De egner sig ofte godt til specialindretning, fordi de er 30 cm højere end en almindelig container med standardmål. Det kan være praktisk, når der også skal være plads til indretning. Ved at vælge en high cube-container har Kemira formået at få plads til lagertankene.
High cube-containere er naturligvis også nyttige til at opbevare høje varer såsom store vinduer eller døre. En isoleret high cube-container kan også være hensigtsmæssig i forhold til en container med standardmål, da isoleringen tager lidt af pladsen i containeren. En isoleret high cube-container sikrer dermed, at der er nok plads.
High cube-containere kan altså være en ideel løsning, hvis man har brug for lidt ekstra opbevaringsplads. For at sætte det i perspektiv kan en 20-fods high cube-container indeholde 12 EUR-paller, hvor den populære 20-fods standardcontainer kan indeholde 11 EUR-paller. Man får dermed noget mere plads i en high cube-container, hvilket kan være optimalt, hvis man har høje møbler eller mange flyttekasser, der skal stables.
FÅ ET GODT TILBUD PÅ SPECIALBYGGEDE CONTAINERE
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i os, uanset om det er vedr. leje af container eller køb af container. Vi er aldrig længere væk end et opkald til 70 210 124 eller en mail til [email protected]. Og glæder os til at hjælpe dig.
Du kan også slå et smut forbi vores FAQ (ofte stillede spørgsmål)