For hvis underlaget er ujævnt eller skråner, anbefaler vi, at du har det rigtige materiale klar til at stille containeren på, når den bliver leveret hos dig – eller alternativt forbereder en mere permanent løsning til den.

Her får du vores guide til, hvilke 4 materialer du kan bruge – og hvornår det giver bedst mening at bruge dem. 

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT STILLE CONTAINEREN PÅ NOGET?

Uanset om din container skal stå på din græsplæne, i indkørslen eller et helt tredje sted, så er det vigtigt, at den står lige. Og det kræver et jævnt underlag. 

Hvis containeren står på et ujævnt underlag, kan det ene hjørne for eksempel komme til at stå lavere end resten af containeren. Og så kan du få svært ved at åbne dørene ind til den. For dørene kan komme til at skrabe mod græsset, gruset eller asfalten – og det kan godt blive irriterende i længden. I værste fald kan du risikere, at du slet ikke kan få dørene op. 

Skråner din grund, kan det også blive besværligt at åbne og lukke dørene, og gulvet i containeren kommer til at hælde. Det kan for eksempel gøre det lidt bøvlet at opbevare flyttekasser og møbler.

Begge dele kan du undgå ved at stille containeren på de rigtige materialer, så du korrigerer for ujævnheder – eller for en grund, der skråner. 

Og lige en sidste ting. Det kan også være, du gerne vil skåne din græsplæne mest muligt. En container er tung, og et eller flere af hjørnerne kan måske synke lidt ned i plænen og sætte et større aftryk end nødvendigt. Men det er der heldigvis også råd for. 

Lad os se på, hvad du kan gøre, for at din container står bedst muligt.

BRUG FLISER ELLER BETONBLOKKE

Fliser er den klart mest brugte løsning til at lægge under en container. Men betonblokke er også gode at bruge. 

Fælles for dem er, at de gør det nemt at korrigere for ujævnheder – og de kan også bruges, hvis din container skal stå et sted, der skråner. 

Hvis din grund skråner, kan du stable fliser eller betonblokke under hjørnerne på den ene side af containeren og på den måde få den til at stå lige: 

Måske har du brug for en stabel med 3 fliser ved det ene hjørne af containeren. Og ved det andet en stabel med 5 fliser. På den måde gør de fleksible ‘byggeklodser’ det nemt at få containeren til at stå lige på din grund.

Fliser eller betonblokke er den rigtige løsning til dig, der skal have containeren stående i en begrænset periode – måske fordi du i et par måneder har brug for ekstra opbevaring. 

Hvis du ikke lige har fliser eller betonblokke ved hånden, kan du finde dem i dit nærmeste byggemarked.

OVERVEJ JERNBANESVELLER (KRAFTIGE TRÆBJÆLKER)

Hvis din græsplæne er jævn og ikke skråner, kan du undlade at bruge fliser eller betonblokke under containeren.

I stedet kan du overveje, om du vil skåne din plæne mest muligt ved at lægge jernbanesveller under containeren i hver af enderne. På den måde sætter den et mindre aftryk i græsset.

En almindelig container er 244 cm (2,44 m) bred, så du skal bare sørge for, at svellerne er mindst 244 cm lange. 

Du finder svellerne i byggemarkeder eller i din lokale trælast – alternativt kan du købe dem brugt mange steder på nettet.  

ET FUNDAMENT AF BETON

Hvis containeren skal stå hos dig i mange år, kan du overveje at få støbt et betonfundament til den. For eksempel, hvis du skal bruge den til hjemmekontor eller hobbyrum

Det kan også være, din virksomhed mangler kontorplads eller lagerplads og vil bruge containere i en del år til at løse udfordringen – så kan det også være en god idé at få støbt et fundament.

Fordelen er, at du så er sikker på, at containeren står helt lige og stabilt. Det gør nemlig, at containeren står bedst muligt, så du er sikret de bedste arbejdsbetingelser på kontoret – og mest mulig hygge i hobbyrummet (for det er da ærgerligt, hvis gulvet næsten skåner som en halvstejl stigning i Tour de France). 

Det er ikke bare sådan lige at støbe et betongulv. Så her er vores anbefaling, at du allierer dig med en dygtig håndværker. 

SKAL EN CONTAINER ALTID STÅ PÅ NOGET?

Nej, ikke altid. Den kan stå direkte på følgende underlag, hvis de har jævne overflader og ikke skråner markant: 

  • på grus, fliser og asfalt – for eksempel i din indkørsel eller på din virksomheds parkeringsplads
  • på græsplænen i haven.

TAG FAT I OS, HVIS CONTAINEREN SKAL STÅ MERE END 4 METER VÆK FRA DIN VEJ ELLER INDKØRSEL

Din container bliver leveret af en fragtmand, der har en kran med til at løfte containeren hen til det sted, du gerne vil have den til at stå.

Kranen er smart, fordi den nemt kan løfte containeren ind over din hæk eller dit rækværk – og op til 4 meter ind i din have (eller hvor du gerne vil have den til at stå). Det er inkluderet i prisen, når du lejer eller køber en container.

Men det er selvfølgelig også muligt at få løftet containeren længere væk end de 4 meter. Faktisk kan det meste lade sig gøre. Dog skal fragtmanden have en anden kran med – hvilket også koster lidt mere. 

Så tag fat i os på 70 210 124, hvis containeren skal stå mere end 4 meter fra din vej eller indkørsel – så finder vi den rigtige kran til dig og kan give dig den specifikke merpris.

Når vi skriver ’fra din vej eller indkørsel’, er det fordi, det typisk er på din vej eller i din indkørsel, vognmanden parkerer sin lastbil. Det er altså ofte herfra, containeren skal løftes de op til 4 meter væk.    

Vil du vide mere om levering? Så se vores guide til levering af container

SPØRGSMÅL? VI HJÆLPER DIG MED GLÆDE

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i os, uanset om det er vedr. leje af container, køb af container eller underlag til container. Vi er aldrig længere væk end et opkald til 70 210 124 eller en mail til [email protected]. Og glæder os til at hjælpe dig.

Du kan også slå et smut forbi vores FAQ (ofte stillede spørgsmål) eller måske du vil vide mere om mulighederne for containerindretning.

Vi leverer containere i hele landet

Fra Gedser til Skagen

VI LEVERER I
HELE DANMARK

Uanset hvor du bor, kan vi levere en container til dig. Og med mere end 30 depoter rundt omkring i landet, er vi aldrig langt væk – det betyder susende hurtig og ikke mindst billig levering (du kan se depoternes placering på kortet).

Giv os 1-2 hverdage, så står containeren hos dig ?

FORTÆL MIG MERE

Tina Ruskjær, ALPHA Containers

Tina Ruskjær – kunderådgiver og Regional Manager hos ALPHA Containers

Ringer du til os, er det ofte Tina Ruskjær, du får i røret. Hun har nemlig mange års erfaring med containere og kan rådgive dig grundigt ud fra sin store viden.

Uanset om du skal leje, købe eller har brug for en specialløsning – så kan Tina hjælpe dig med at finde den helt rigtige container til dit behov.

Regional Manager med stor viden og erfaring inden for containerbranchen hendes ekspertise strækker sig fra leje og køb af containere til avanceret containerindretning..

Tina er anerkendt for sin evne til at tackle selv de mest udfordrende og komplekse opgaver – til både privat og erhverv.